Lokalt dyrkede sprøjte- & giftfri blomster med fokus på biodiversitet

Vi vil løbende binde buketter som sælges via Facebook og Instagram.

Hver eneste buket er unik og helt særlig. Vi udvælger altid havens bedste stilke på dagen. Det betyder også, at buketterne aldrig vil være magen til de billeder du her ser, men hver buket er sin helt egen.

Når du bestiller din buket, kan du i kommentarfelet ved betaling skrive, hvis du har specielle ønsker i forhold til farver, form eller levering. Du bedes altid skrive et ønsket afhentnings- eller leveringstidspunkt.

Da det er udenfor sæson kan der ikke bestilles blomster lige nu!

Dyrkning

Her på gården har vi 3 blomsterhaver; den gamle prydhave, hønsehaven og Dannebrogshaven.

Den gamle prydhave bugner af blomster og buske i forskellige bede. Det er denne have som omkranser stuehuset. 

Dannebrogshaven ligger syd for stuehuset og er i år både køkken- og blomsterhave. Her har vi derfor etårige stauder til snit. For enden af denne have er din lille Dannebrogsplads, hvor man kan sidde og nyde udsigten over markerne og dyrerne.

Hønsehaven er vores østvendte have. Her var oprindligt hønsegård, men nu er der fuldt ud etableret blomsterhave primært med flerårige stauder og løgplanter. Lige ved siden af Hønsehaven har vi vores frugttræer og er igang med etableringen af et lille frirum for børn og voksne.

I alle vores 3 små haver finder vi et væld af blomster og grønt til buketter og dekorationer.

Lidt blomstermagi...